la Fontaine's planer
2009-2011

November 2011:
Så er der blevet familieforøgelse. Vi har købt en lille chokolade tappy han Adonis som er vores kommende avlshan. Vi så ham på udstillingen i Strøby og faldt for ham begge to. Efter at have snakket og ringet sammen med hans opdrætter, fik han endelig et nyt hjem hos os.
Han og Coco skal lave nogle pragtfulde, udtryksfulde killinger med masser af charme, selvtillid og lækker pels. Han er fra første dag en modig herre der overhovedet ikke gemte sig, selv om han var kommet til et fremmed hjem med to andre fremmede katte. En kælen kat skal man lede længe efter. De alle tre kommer rimelig ok ud af det sammen og leger rigtig godt, når Coco ikke lige bliver lidt for voldsom ved ham. Så skælder han hende ud og det finder hun sig ikke i. Ja så går den vilde jagt. Planen er at han skal på udstillinger og have de certifikater han kan få. Ud over at bruge ham til Coco, regner vi osse med at der kan komme andre med deres hunkatte og købe en parring.

November 2011:
Så har Coco været på sin første udstilling. Vi var i Strøby d. 6.11. hvor hun fik sit første CAC certifikat. Vi går efter at hun bliver champion og så må tiden vise om vi skal videre med hende så hun kan blive international champion. Dommerne mente hun var lidt for teenage agtig i hendes bygning endnu, men med tiden skal der nok komme flere gram på hende. Hun er en atletisk type, men ellers fik hun gode udtalelser. flere exelent blev påført hendes udtalelse. En klassisk birma med babysæl øjne sagde den sidste dommer Anne. Hun er en smuk kat og vi glæder os til næste år så hun kan få nogle dejlige smukke killinger.  

Oktober 2011:
Nye tider ny opstart. Jeg var desværre nødt til at sælge Baby og Neelie som har fået nye hjem. De er faldet rigtig godt til hos deres nye familier. Baby flyttede til Kalundborg hos en familie med børn og hund. Neelie flyttede ind hos en ældre dame på Nørrebro hvor hun bliver forkælet.

Coco bliver min avlshun og jeg har planer om at hun skal parres til januar med en rødmasket han. Så må vi se hvad der bliver ud af den kombination.

Bounty går og hygger sammen med Coco. Han er blevet en helt anden kat efter at der er knap så mange dyr i hjemmet. Meget mere kælen og legesyg.

Obi har min mellemste datter Stephanie adopteret og han trives i bedste velgående sammen med hans nye ven Ellie.

November 2010:
Det går rigtig godt med alle killingerne og de er nu klar til at flytte hjemmefra her sidst i November. Vi beholder selv Coco som skal være vores nye avls hun.

August 2010:
Den 11 August blev Azia (baby) mor for første gang, hun havde taget rigtig meget på og vejet 3.440 g. Hun fødte 3 piger og 1 dreng.

Juli 2010:
Nu er det lykkes Azia ( baby) er gravid og vi har mærket liv den. 21 Juli, hun er også blevet dejlig tyk og rund på maven.......vejer nu 3.014 g.

Juli 2010:
Bicka er på ferie hjemme hos os......det er bare dejligt, hun er super sød og fuld af narrestreger........total lille charmetrold.

Juni 2010:
Desværre var Baby ikke gravid.........men hun er igen nede hos kongelys, så nu håber vi bare igen.

Maj 2010:
Azia ( baby ) har nu været i løbetid 3 gange - og vi har fundet en rigtig dejlig og smuk han hos Family's han navn er Kongelys. Baby har været på et lille ophold hos ham, så nu håber vi bare at der kommer nogle små baby kongelyser.......

Marts 2010:
I dag den 25 Marts fødte Neelie 4 smukke og dejlig killinger.

Marts 2010:
Lørdag d. 20 Marts vejer Neelie nu 3170 g, og nu er der ikke mange dage til hun skal have killinger - regner med det bliver den 22 - 23 Marts. Glæde os rigtig meget.

Marts 2010:
Lørdag d. 13 Marts vejer Neelie nu 3025 g hun er dejlig tyk og rund. Håber på der kommer 3 - 4 killinger.

Marts 2010:
Endelig er Neelie gravid......og naturligvis med flotte Knut som var på besøg hjemme hos os.
Vi vejer Neelie en gang om ugen og hun tager rimelig på i vægt, pt. vejer hun nu 2793 g.

September 2009:
Efter en rigtig lang og dejlig sommer er vi tilbage igen - Neelie forventes i løbetid meget snart igen. Hun skal parres med Knut igen og denne gang håber vi på nogle flere killinger.

Maj 2009:
Vi regner med at, Neelie skal til ny parring når hun kommer i løbetid igen.

15 Maj:
Neelie fik 3 killinger Torsdag den 14 Maj, desværre var de 2 drenge dødfødte. Men heldigvis har vi fået en dejlig lille pige på 89 g.

8 Maj:
Neelie vejer nu 3060 g og der er ca. en uge tilbage til killinger kommer.

1 Maj:
Neelie vejer nu 2900 g og er blevet dejlig tyk og rund. Der er nu ca. 14 dage til at Neelie's killinger kommer til verden, vi gælder os helt vildt og er meget spændt.

21 April:
er Neelie's vægt nu 2758 g og hendes lille mave vokser sig rigtig stor og rund. Nu kan man begynde at mærke de små killinger i hendes maven.

9 April:
 Neelie`s vægt er 2562 g.

1 April:
Neelie's vægt er 2400 g.

April 2009
Jubii det ser ud til at Neelie skal have sit første kuld killinger omkring 15 Maj.
Vi glæder os bare så meget.

Marts 2009
Neelie vores lille pige har nu været i sin første løbetid.
Jeg har været så heldig ,at få kontakt med Julie fra Silky Catz og hun har en super flot og lækker han mis nemlig Knut. Neelie er nu til parring så vi håber det bliver til noget.

Vores planer er, at opstarte et lille kærlig stueopdræt med sunde og raske Hellige Birmaer.



 



Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE